Forfatter på Fjorden

Christina Lassen-Andersen, forfatter på Forlaget Fjorden

Christina Lassen-Andersen

700 CIRKUSMANEGER


Christina er født i 1980 i Nordsjælland. Senere flyttede hun til København og blev uddannet cand. mag. i historie fra Københavns Universitet. Som humanist lå det ikke til højrebenet at starte i medicinalbranchen, men skæbnen ville det anderledes. Efter 10 år som projekt- og teamleder valgte hun at sige op og skrev istedet en bog.


Hun blev ved med at skrive, og i dag bor hun med mand og to børn ved Roskilde Fjord og lever af sit arbejde som forfatter og forlagsejer. Du kan læse historien om, hvordan forlaget kom til verden lige her.


Christina er forfatter til den dystopiske spændingsroman "Mørkelagt" samt "Tabte drømme - kvinder og spontan abort", der bygger på hendes egne oplevelser. Derudover skriver hun på en ny roman, der kombinerer hendes tidligere professionelle baggrund med en stor kulturhistorisk interesse for religion. Hun har altid følt, at hun har 700 cirkusmaneger med gode historier i hovedet, og allerede som barn var bøger og ord en kæmpe passion.


Du kan læse mere om Christina på hendes egen hjemmeside.