Vi ved det godt. Vi kan godt selv huske den der horrible følelse, da vi afleverede vores manuskript til betalæsning første gang...
Frygten for at blive til grin.
Frygten for at nogle ville stjæle vores hårde arbejde. Frygten for feedback...
Du kan godt lade din mor læse din tekst. Måske har hun allerede gjort det. Og derfor ved du også, at det kommer der ikke nødvendigvis noget særligt konstruktivt ud af.
Eller måske har du fundet en på Facebook, der gerne vil læse din tekst, men som aldrig vender tilbage som aftalt? Og hvis de gør, så er det ikke altid konstruktiv feedback, du får?
Vi sørger for at give dig et nyt perspektiv. Vi påpeger hullerne i historien - også dem, du godt vidste var der, men havde valgt at ignorere. Vi finder de kedelige personer og ser eventuelle fejl i dit plot. Hvis de er der.
Om du afleverer hele dit manuskript eller 5 kapitler, er helt op til dig. Uanset hvad får du en konstruktiv tilbagemelding, så du kan komme videre med din tekst.
Christina Lassen-Andersen og Jannik Landt Fogt har betalæst i flere år og er begge trænet i at levere konstruktiv feedback fra deres tidligere jobs i det private erhversliv. Begge sætter en ære i at videreformidle oplevelsen af din tekst, så du kan arbejde videre. Eller med andre ord: Du skal ikke være bekymret - de er ærlige og giver dig value for money.
Vi tilstræber, at du får den betalæser, der har størst passion for dit emne eller type af tekst. Begge betalæsere har i øvrigt børn i alderen 4 - 10 og har ofte betalæst børne- og billedbøger.
Christina har siden barndommen læst utallige bøger og er især glad for romaner. Hun har en baggrund som leder i medicinalbranchen, men har forfulgt sin drøm og arbejder i dag som forfatter og ejer af Fjorden.
Jannik er forfatter og blogger ofte om sin store interesse for litteratur. Han holder meget af de korte formater som noveller, short stories, poesi og graphic novels. Jannik er tidligere konsulent og lever idag af sin passion for ord og historier.
FAST PRIS
KLAR DEADLINE
DET GØR VI
DET GØR VI IKKE