Rammer du målgruppen?

Fagbogsbeta

Vi indrømmer med det samme, at vi ikke ved alt om alting. Vi kan ikke give dig faglig sparring på din bog om gensplejsning, æbletræer eller vikingetiden.


Derimod har vi helt styr på strukturen og opbygningen af en god fagbog. I faglitteratur er det overraskende let at skyde over eller ved siden af målet. Har du for eksempel fuldstændig styr på:


Målgruppe: Eksperter på et emne har en tendens til at ville inkludere alt. Og det er ikke altid nødvendigt, med mindre du skriver til andre eksperter. Vi vil derfor formentlig udfordre dig på dine ønskede læringsmål. 

Visuel formidling: Det er ikke helt forkert, at et billede siger mere end tusind ord. Men det omvendte kan ind i mellem også være tilfældet...

Det praktiske


Processen er egentlig ganske enkel. Du køber pakken i webshoppen. Herefter modtager du en mail med praktiske oplysninger og sender dit dokument til os. Vi går i gang med opgaven og indenfor max fem hverdage, modtager du resultatet af første gennemlæsning. 


Første gennemlæsning

Gennemlæsning af hele dit manuskript (max 8000 ord).

Et dybdegående dokument (responsum), der fortæller dig, hvor dine udfordringer ligger, samt hvordan vi vil anbefale dig at arbejde videre.

Supplerende kommentarer direkte i dokumentet, så du konkret kan se, hvad vi taler om. 


Redigering

Herefter går du i krig med rettelser og redigering, og når du er klar, sender du os den nye version. Om der går to dage eller to måneder, er helt op til dig. Har du brug for uddybning eller sparring undervejs, er du velkommen til at kontakte os.


Anden gennemlæsning

Vi gør sådan set det samme som ved første gennemlæsning, men nu er vi primært opmærksomme på de tidligere fokusområder og dine rettelser. 

Du modtager igen et responsum og kommentarer i dokumentet. 


Bemærk, at pakken dækker op til 8000 ord. Det vil normalt ikke dække en hel fagbog, men mange får brugbar og relevant feedback ud fra første del af deres bog. Ønsker du et tilbud på hele din bog, så kontakt os


Er du ikke interesseret i anden gennemlæsning? Så se nærmere på vores klassiske betalæsning.


Fagbogsbeta (max 8000 ord): 895,-